Se vores A La Carte kort. Kom op og få en god sanseoplevelse bygget på gode råvarer.
Bestil mad til din fest. Vores kokke kommer gerne hjem til dig og laver maden.
Live musik hver fredag & lørdag. Kom og begynd festen sammen med os andre.
I begyndelsen af 1800-tallet var det nuværende Bryghuset No5, kun en del af en have tilhørende Amtskrivergaarden. Igennem haven løb bækken, som har givet navn til byen Holbæk. Den dag i dag, rinder bækken stadig under bygningen og munder ud i Holbæk havn. Træerne som dengang stod i Amtskrivergaardens have har stadig sine rødder i den nuværende gårdhave. Det træ der umiddelbart skiller sig mest ud, er træet kaldet Mispel. Dennes frugter har nærmest ved en tilfældighed, vist sig at være udmærket til ølbrygning.
Husets egen historie startede i 1860, som værende en tøjbutik kaldet ”Jyske Strikkeriers Udsalg”, som en af de første og uden tvivl bedste manufakturbutikker i byen. Tøjbutikken blev liggende i huset til i 1970’erne, hvor Andelsbanken og sagfører Ladager overtog bygningen.
Omkring starten af 1980’erne begyndte man at rømme de gamle bygninger, som bl.a. den dag i dag er Bysø parkeringsplads. Dette gjorde man, for at skabe tilkørsels muligheder, så den kommende Nygade på forsiden af huset, kunne laves om til gågade.
Henrik Sylvest overtog hele Nygade 5 i 1990’erne. Han byggede det om til Diskotek Harlekin og tilhørende The Crown Pub. I starten af 1999 overtog Thomas Jakobsen The Crown Pub og byggede det om til en restaurant i to etager. Restauranten fik navnet Cafe Nygade No5, og var et helt nyt, moderne og alternativt koncept på daværende tidspunkt.
Mikrobryggeriet kom til verdenen i august 2005 med Elisabeth Gotschalck som brygmester. Bryggeriet blev etableret i kælderen og med en urtekedel stående i restauranten som faktisk stadig står der idag. Bryggeriet fik navnet Holbæk Bryghus, og restauranten ændrede samtidigt navn fra Cafe Nygade No5’s til Bryghuset No5.
Jonas Kristjansen - faglært tjener fra Dragsholm Slot og tidligere restaurantchef på Fredensborg Storekro og tjener på Restaurant Suri.
"Jeg lægger stor vægt på, at huset skal udvise en venlig atmosfære, hvor man føler sig velkommen, men bestemt også at perfektionismen er i højsæde. Vi gør dit selskab ligeså vigtigt for os, som det er for dig"
- Jonas Kristjansen
Frederik Vallentin er faglært kok fra restaurant Suri i Holbæk med udmærkelsen ”Ros”. Frederik styrer derfor køkkenet til dagligt.
"Jeg har lagt op til et køkken med et robust tilsnit, som kan mætte den sultne mand. Jeg sætter en stor ære i mit fag, og gør derfor alt for hvad jeg kan hver dag for at gæsterne får en oplevelse ud over det sædvanlige"
- Frederik Vallentin
1 Vi sørger for god øl og mad i hyggelige omgivelser - Vi fortæller ikke lange historier om maden og kender ikke til intime detaljer om øllets tilblivelse.
2 Du er selv aktiv deltager i måltidet, du skænker selv og læser dig til elementerne på tallerkenen - Derfor kan vi servere gode råvarer, dejlige øl og gode vine til fornuftige priser.
3 Vores medarbejdere på gulvet er udvalgt efter deres gode humør og smittende latter, ikke deres intense studier af øl og oste. Hvis I har spørgsmål, så spørg gerne, svaret kan sikkert findes og vi søger gerne.
4 Vores øltyper brygget for at tilfredstille dig og dine smagsløg. Til arbejderen eller direktøren, manden eller konen. Til nydelse hele året.
No5 Bliver dine forventninger ikke indfriet, sig blot til. Vi bestræber os på at løse misforståelser med det samme, og giver jer en god aften - I morgen er det for sent.